spacer.png, 0 kB

Kapacitetsregnskabet er det eneste realistiske alternativ for budgettering med mening i Resultat-center opdelte virksomheder - under opture såvel som nedture  - med fuld lønsomheds- og likviditets kontrol. Markeds alternativer kan vurderes og prioriteres efter relativ lønsomhed inden for rammerne af den bestående kapacitet. Kapacitets alternativer efter nytteværdi og finans alternativer efter fleksibilitet i tidsvinduer og beredskab

 
EnglishArabicDanishFrenchGermanHindiPolishRussianSwedish

Business Manager

Click on > to start
^ bottom left to stop

Leadertools

Software

List All Products


Advanced Search
Download Area
Show Cart
Your Cart is currently empty.

Shopping Cart

Show Cart
Your Cart is currently empty.

spacer.png, 0 kB
spacer.png, 0 kB
Home
Omkostnings fordeling leder til selvbedrag PDF Udskriv E-mail
Tuesday 21. October 2008

Undgå 'dødens gardiner'

Dødens gardiner 

Jeg sad og surfede på Internettet og faldt over en kort og enkel forklaring på ABC-regnskaber . Det forlød, at et kendetegn ved aktivitetsbaserede regnskabssystemer er fuld fordeling af alle omkostninger med anvendelsen af  fordelingsnøgler - såkaldte cost drivers - til at fordele aktivitetsomkostningerne til omkostningsobjekter proportionalt med trækket på aktiviteterne. Det løb mig koldt ned at ryggen - jeg troede at man var gået bort fra denne misforståede modelopfattelse for 30 år siden. 

Uden tilmåling til indtægtssektor-regnskabet af den sambestemte, men direkte målelige opofring af tids-eller mængdeforbrug af sambestemte grundkapaciteter kan der ikke produceres den for fleksibilitetsstyringen helt afgørende kapacitetsgradinformation, der vil vise hvorhen det er lønsomt og hvorhen det ikke er lønsomt at opofre den sambestemte driftskapacitet (Palle Hansen)

Denne teknik skal absolut frarådes til brug ved budgettering ved pris/produkt-valgs beslutninger fordi den hviler på en misforstået opfattelse af hvordan økonomien skabes i en virksomhed i et fremadrettet perspektiv.

Økonomi skabes fremadrettet (ex-ante) ved dispositioner nu under de begrænsninger virksomheden må leve med som følge af tidligere dispositioner hvis virkninger stadig danner rammen for ledelsens handlefrihed , men som den fremadrettet gennem dispositioner vil kunne være istand til at kunne ændre på ved formulering, vurdering og valg af alternativer til forandring af relativiteten i lønsomheden indtægtssektorerne imellem.

På det korte budgetsigt, hvor der er tale om at kombinere og ændre rækkefølge af alternative muligheder, som gensidigt udelukker hinanden, må beslutningsgrundlaget være renset for enhver form for fordelte omkostninger, som ikke kan konstateres ved direkte måling. 

ABC-regnskaber  vil aldrig kunne tjene som værktøj for ledelse under forandringer i indtægtssektorerne idet det pr definition bygger på fortidige strukturer og handlingskæder. Det vil derimod kunne karakteriseres som beskæftigelses terapi for kontorister, som hverken vil forbedre lønsomheden, produktiviteten eller effektiviteten, men tværtimod i bedste fald forringe disse relationer - og i værste fald bevirke indgåelse af direkte tabsgivende dispositioner med effekter i form af tvangsbinding og begrænset handlefrihed langt ind i fremtiden - dvs svække evnen til at udnytte muligheder, som måtte vise sig samt imødegå trusler som måtte opstå ude- og indefra i virksomheden. 

Mange penge skjult i selvkostf├Žlden
Penge spildt i selvkostf├Žlden

Regnskabsvæsen er bundet af lovgivningskrav om mindst at kunne løse visse rutineopgaver som moms, årsregnskab og selvangivelse mv. Tilsyneladende hænger man modelmæssigt stadig fast i selvkosthængedyndet, som stammer fra en fjern og svunden fortid og som er med til at udviske og skjule detaljer som regnskabet egentlig burde kunne belyse i sin fremstilling.

Omkostningsfordeling har altid været den rene gift for økonomiinformation og selvbedrag, hvis den skal anvendes i en beslutningsproces. Og det fordi den hviler på en urealistisk ide om hvordan økonomien skabes.

Der går megen tid til spilde med indsamling af data og analyse i regnskabsfunktionen til afvigelsesforklaringer mellem budgettet og realiserede tal. For ikke at tale om den tid der går med at læse og fortolke informationerne samt undgå de faldgruber og snublestene, som systematisk er omformuleret og karmufleret efter omkostningers forbrugsdefinition. Af samme årsag træffes der også mange ulønsomme beslutninger i virksomhederne, som bringes en dårligere situation end de egentlig havde mulighed for. 

Det er ikke så mærkeligt, at der er finanskrise når man 'på bjerget' lider af denne slags vrangforestillinger og selvbedrag - og tænk, at der virkeligt er nogen der vil lægge navn til dette skadelige talknuseri. Stakkels virksomheder, som sidder fast i selvkostfælden for ikke at tale om den misinformation man påfører den seriøst arbejdende og resultatsøgende ledergruppe, som søger at afdække hvor de ikke udnyttede indtjeningsmuligheder befinder sig, og hvor de saneringsmodne tabskilder skjuler sig.

Den information man har brug for til at skelne imellem 'gyngerne og karusellerne' findes ikke.

Ikke overraskende, at succesfulde ledere træffer vigtige beslutninger pr intuition og mavefornemmelse frem for misforstået økonomi information fra denne skuffe.

Er der nogen ude i virksomhederne, der ligesom jeg undrer sig over hvorfor man bliver hængende i det samme gamle blinde spor med bevidst ødelæggelse af ledelsesinformation ? Du er velkommen til at skrive en kort kommentar på min blog. 

Om omkostningskontrol

Omkostningsafvigelser bør kunne dekomponeres i elementerne pris, volumen, mix og produktivitet i henhold til forkalkulationerne.

Uden forkalkulationer - ingen omkostningskontrol.

At udøve omkostningskontrol vil sige, at sammenholde det faktiske omkostningsforbrug med det planlagte. Omkostningskontrollen indebærer altså, at man har gjort sig klart hvad der må medgå af omkostninger for at producere og afsætte virksomhedens forskellige ydelser. Omkostningskontrol efter undtagelsesprincippet indebærer endvidere, at der skelnes imellem kapacitets- og stykomkostninger.

Det er kun stykomkostningerne, der bør indgå i forkalkulationerne fordi de disponeres pr afsat salgs-disponeringsenhed.

Kapacitetsomkostningerne forudberegnes naturligvis også, men de fordeles ikke ud på produkterne eller ydelserne bortset fra omkostninger, der som særbestemte og konstateret ved direkte måling kan relateres. De sambestemte direkte og indirekte kapacitetsomkostninger indgår i omkostningecentrenes resultatopgørelser uden videredebitering eller intern afregning.

I et omkostningsregnskab opbygget efter undtagelsesprincippet registreres faktiske stykomkostninger på afdelingskontoen den afdeling der afholder dem (materialer, løn og andre stykomkostninger) for perioden.

Ved periodeslut krediteres afdelingskontoen for periodens forkalkulerede stykomkostningsforbrug i henhold til forkalkulationer. Tilbage på afdelingskontoen vil være en debit eller kreditsaldo som et udtryk for et mer- eller mindreforbrug i forhold til forkalkuleret, som konteres videre til driftsregnakabet som en omkostningsvarians for perioden.

Det vil defor umiddelbart kunne forstås hvorfor det her beskrevne princip kaldes undtagelsesprincippet.

Kapacitetsomkostningerne opsamles også på samme måde på omkostningssteder. Ved periodens slutning overføres de til resultatberegningen og fratrækkes det faktiske dækningsbidrag hvorved periodens overskud fremkommer.

 I tilknytning til denne overførsel etableres en budgetkontrol og eventuelle afvigelser kan analyseres meningsfyldt.

Som det ses gør undtagelsesprincippet efterkalkulation overflødig. De organisationer, der vil ofre tid på forkalkuler vil få denne indsats igen mange gange i form af mindre omkostningsforbrug i produktion, administration og afsætning og mindre papirarbejde til det omfattende og i princippet negative efterkalkulationsarbejde.

 

Dødens gardiner hos Post & Telegrafvæsenet 

Som kuriosum henvises til P&T's såkaldte 'Dækningsbidragsmodel', der tydeligt viser, hvordan begrebsforvirringen medfører direkte ubrugelig databehandling og pseudobetragtninger indenfor halvoffentligt regi. Man vil undres hvis man mediterer lidt over i hvilke rationelle  beslutningssituationer denne slags data kunne finde anvendelse - sandsynligvis ingen ville svaret være. Der er her tale om værdiløs informationsbehandling, som uden negative konsekvenser kunne spares bort. 

Citat fra Konkurrencestyrelsens webside - Bilag.."Dækningsbidragsmodel. 

Modellen afspejler Post Danmarks indtægts- og omkostningsstruktur. Begrebsmæssigt må dækningsbidragsmodellen ikke forveksles med den såkaldte "dækningsbidragsmetode".

Resultat: Bruttoomsætning
÷ Rabatter
Nettoomsætning
÷ Direkte henførbare stykomkostninger
Dækningsbidrag I
÷ Særbestemte kapacitetsomkostninger.
Dækningsbidrag II
÷ Indirekte kapacitetsomkostninger.
Resultat før Ep., Fp. og S. å. r.
Ekstraordinære poster (Ep.)
Finansielle poster (Fp.)
Skat af årets resultat (S. å. r.)
Nettoresultat

Derudover indebærer modellen, at der udarbejdes en:

Balance: For hvert hovedområde

Modellen finder anvendelse på både ydelser/produkter, på produktfamilier og på hovedområder.

Dækningsgrad: Dækningsbidrag i procent af nettoomsætningen.

Eneretsområdet: Det hovedområde, hvor Post Danmark har eneret, jf. koncessionens kapitel 1, og hvor Post Danmark tillige er pålagt befordringspligt, jf. koncessionens kapitel 2.

Fuldkost-fordelings-metoden: Indebærer, at der foretages en fordeling på de enkelte ydelser/produkter af alle indtægter og omkostninger, som ud fra en driftsøkonomisk gennemsnitsbetragtning relaterer sig til ydelsen/produktet.

Fødesystemer: Datafangst- og databearbejdningssystemer, som leverer data til produktøkonomimodellens beregninger.

Eksempler: Postens Økonomisystem (PØS), Produktstatistiksystemer (f. eks. brevstatistiksystemet), Real Estate Management-systemet (REM), Ad hoc studier (brevsamplingsundersøgelser, tidsstudier osv. til udarbejdelse af nøgletal).

Hovedområderne: Omfatter eneretsområdet, befordringspligtområdet under konkurrence og det rene konkurrenceområde. Summen af delregnskaberne for de tre hovedområder giver umiddelbart årsregnskabet.

Indirekte kapacitetsomkostninger: De kapacitetsomkostninger, der ikke éntydigt kan henføres til en ydelse/et produkt.

Fordelingen på ydelser/produkter er derfor fastsat ud fra nøgletalsfordelinger. Udgangspunktet er, at ydelserne/produkterne i princippet belaster de forskellige omkostningstyper (f. eks. løn, husleje) under de indirekte kapacitetsomkostninger i samme omfang, som ydelserne/produkterne belaster tilsvarende omkostningstyper under stykomkostninger og særbestemte kapacitetsomkostninger.

For de omkostningstyper, hvor der ikke findes en parallel under stykomkostninger og særbestemte kapacitetsomkostninger, anvendes i stedet som fordelingsnøgle den del af de indirekte kapacitetsomkostninger, som er fordelt ved den forannævnte metode.

Kapacitetsomkostninger: Omkostninger, hvis samlede sum ikke til enhver tid er bestemt af vare- og ydelsestransaktionernes art og mængde. Afhængig af, om disse omkostninger éntydigt kan henføres til en ydelse/et produkt eller ikke, anvendes her udtrykkene henholdsvis "særbestemte kapacitetsomkostninger" og "indirekte kapacitetsomkostninger".

Konkurrenceretlige retningslinier: Et regelsæt, som fastsætter særlige retningslinier for Post Danmarks adfærd vedrørende konkurrenceforhold med det formål at sikre imod konkurrenceforvridning. De konkurrenceretlige retningslinier fastsættes af trafikministeren efter samråd med Konkurrencerådet.

Krydssubstituering: "Ved krydssubsidiering forstås, at en virksomhed overfører samtlige eller nogle af omkostningerne vedrørende sine aktiviteter inden for et [forretningsområde] til aktiviteterne inden for et andet [forretningsområde]" 39).

Krydssubsidiering indebærer i relation til Post Danmark, at der ydes tilskud fra et hovedområde eller ydelse/produkt til et andet -. Nærmere regler om krydssubsidiering er fastlagt i de Konkurrenceretlige Retningslinier.

Kvalitetscertifikat: Et dokument, der bekræfter, at en virksomhed anvender et kvalitetsstyringssystem til løbende overvågning og fejlkorrigerende påvirkning af en fremstillingsproces, samt at dette kvalitetsstyringssystem lever op til et bestemt sæt standardiserede krav.

Post Danmark: Selvstændig offentlig virksomhed, der er etableret ved lov nr. 88 af 8. februar 1995.

Produkter: Se under ydelser.

Produktøkonomi-kalkulationssystemet: Systemet består af fødesystemer og en produktøkonomimodel.

Produktøkonomimodel:Et sæt af ydelses-/produktdefinitioner, regneregler, omkostningsfordelingsmetoder m.m., som udgør en samlet regnemodel til opgørelse af de enkelte ydelser/produkters økonomiske stilling.

Produktøkonomiopgørelse: En opgørelse af de enkelte ydelsers/produkters økonomiske resultat inden for en afgrænset periode. Der skal i Post Danmark foreligge en produktøkonomiopgørelse for hvert regnskabsår.

Regnskabsregelement: Regelsæt, som i forhold til årsregnskabslovens bestemmelser fastsætter supplerende krav til måden at føre virksomhedsregnskaber på, til de oplysninger, som kan hentes fra regnskabsmaterialet, og til en supplerende produktøkonomisk opstilling af regnskabet. Regnskabsreglementet fastsættes af trafikministeren.

Revisorerklæring: En af en revisor afgiven erklæring vedrørende økonomiske eller andre forhold, afgivet på begæring af en offentlig myndighed.

Statsrevisorernes supplerende betragtninger 40) lyder: "Ved erklæring forstås, at revisor erklærer, at nogle givne oplysninger/dele af et regnskab er korrekte eller gennemgået på en særlig måde". "Erklæringen er udtryk for, at revisor med en vis grad af sikkerhed kan indestå for oplysningernes/materialets beskaffenhed". "En sådan erklæring bør kun begæres, når den offentlige myndighed skønner, at en erklæring fra institutionens ledelse om forholdet, eventuelt kombineret med revisors efterfølgende blanke påtegning på institutionens årsregnskab, ikke tilgodeser den offentlige myndigheds begrundede informationsbehov i tilstrækkeligt omfang".

Revisorpåtegning: Påtegning på et regnskab, jf. årsregnskabslovens § 61i. Formålet med revisorpåtegningen er at give regnskabet en troværdighed hos regnskabsbrugeren. Resultaterne fra fødesystemet PØS revisorpåtegnes ved aflæggelse af årsregnskabet.

Skattemæssige fulde fordelings metode, Den -: 41) Idet de enkelte ydelser/produkter opfattes som "sambeskattede selskaber" fordeles Post Danmarks selskabsskat som efter TSCIR 1995-9: "Nettoskatten ... fordeles forholdsmæssigt på de.. selskaber, hvis indkomst er positiv, men ... selskaber ..., som har opnået en skattebesparelse som følge af overførsel af underskud fra andre af sambeskatningen omfattede selskaber, .. , refundere[r] disse andre selskaber et beløb svarende til den opnåede skattebesparelse ...".

Stykomkostninger, Direkte henførbare -: Variable omkostninger, der er direkte henførbare til en ydelse/produkt. Stykomkostninger består dels af personaleomkostninger til behandling af produkterne, dels af eksterne stykomkostninger i form af f.eks. internationale afregninger. Personaleomkostninger er beregnet på grundlag af det anvendte tidsforbrug til de enkelte arbejdsfunktioner multipliceret med en timelønsats. Arbejdsfunktionerne består primært af omdeling og ankomstbehandling, postindsamling, opsamling/spredning, kundeekspedition m.v.

Særbestemte Kapacitetsomkostninger: De kapacitetsomkostninger, der éntydigt kan henføres til en ydelse/produkt. Som eksempler kan nævnes arbejdsledelse, transportomkostninger, afskrivninger, markedsføring og husleje.

Ydelser: Herved forstås det, som Post Danmark sælger til virksomhedens kunder. I daglig tale anvendes ofte udtrykket produkter om de fleste af de ydelser, som Post Danmark sælger."

Citat slut

Selvom man gør opmærksom på at modellen ikke må forveksles med den såkaldte "dækningsbidragsmetode" [selv professor Palle Hansen undrede sig over dette udtryk] er der her tale om direkte misvisende varedeklarationer regnskabsmæssigt set i den valgte terminologi. Udtryk som Dækningsbidrag, Stykomkostninger, Kapacitetsomkostninger - Særbestemte og Indirekte - skaber i sig selv en begrebsforvirring på regnskabsrapporter og et eksempel på misinformation i en sjælden set grad. Det er klart at det vil være nemt at konkurrere med P&T på kerneområderne når man har en så misforstået opfattelse af Kapacitets- og Lønsomhedsstyring og dets grundbegreber. De nævnte begreber har kun relevans som værktøj for bedømmelse af salgets lønsomhed, omkostningers produktivitet og den investerede kapitals effektivitet. Det ville have været bedre om man havde holdt sig til de traditionelle selvkostbegreber i stedet for dette sminkede lig.

Alene 'fuld fordelings' tankegangen røber en total mangel på forståelse for relevans af anvendte økonomimodeller.

Sidst opdateret ( Saturday 12. November 2016 )
 
< Forrige
spacer.png, 0 kB
spacer.png, 0 kB
spacer.png, 0 kB