Regeringer over hele Europa må nu redde kriseramte banker, der er ramt af eftervirkningerne fra finanskrisen i USA.
BRUXELLES: To uger efter det finansielle jordskælv på Wall Street i New York rammer den finansielle tsunami Europa for fuld styrke.
Efter at regeringer i Belgien, Holland, Luxembourg og England i weekenden har holdt krisemøder for at redde de nødstedte banker Fortis og Bradford & Bingley, kom turen mandag til Tyskland og Island.
I Berlin stillede regeringen en gigantgaranti på over 200 mia. kr. til fordel for den kriseramte Hypo Real Estate, og i Reykjavik købte regeringen kort og nok 75 pct. af aktierne i banken Glitnir.
Samtidig rykkede regeringerne i Paris og Bruxelles ud med forsikringer om, at den fransk-belgiske bank Dexia ikke får lov at gå fallit. Bankens aktier faldt mandag formiddag med 20 procent.
Europæiske banker tegner sig for 42 pct. af de tab og nedskrivninger på godt 2.700 mia. kr., som finanskrisen med dens udspring i USA har kostet siden begyndelsen af 2007. Og mange store europæiske banker er generelt mere sårbare end de amerikanske banker, fordi de har belånt deres aktiekapital voldsommer, end det har været tilfældet i USA.
Ifølge Daniel Gros, direktør ved Bruxelles-tænketanken CEPS, har de største europæiske banker således belånt deres aktiekapital 35 gange, mens de største amerikanske banker ’kun’ har belånt den 20 gange.
Nicolas Veron, der er økonomi i tænketanken Bruegel, siger, at politikere i Europa er under stort pres nu, fordi EU-landene ikke er forberedt på en generaliseret grænseoverskridende finanskrise.
"Det er politikernes værste mareridt, der nu er ved at blive til virkelighed,” siger Veron.
http://www.youtube.com/watch?v=mzJmTCYmo9g
Staten skal holde sig i ro og lade markedskræfterne virke
I den nuværende krise er staten ikke løsningen på problemet; staten er problemet.
Reagan havde ret dengang, og han har ret nu. Det var statslige (GSE’ere) kreditforeninger, der brød sammen, på grund af en uholdbar udlånspolitik dikteret af - Staten - og det er Staten, med sin massive underskudsfinanciering, der er den egentlige årsag til at krisen overhovedet opstår.
Jeg forstår godt, at almindelige, arbejdsomme amerikanere holder fast i deres tegnebog i denne konflikt med den udbyttende elite i Washington, hvis vigtigste kvalifikation synes at være evnen til at formøble astronomiske dollarbeløb. Hvorfor skulle almindelige arbejdere belønne finansadelen med endnu flere penge for dette rod?
Husk hvor galt det gik i Sovjetunionen, nårnogen foreslår yderligere sammenblanding af politisk og økonomisk magt?
Øget statsindblanding i form af en stærkere regulering er direkte skadelig
Se på den amerikanske finanssektor, som er en af de mest gennemregulerede i verden. Kravene til aktieselskabers regnskaber, f.eks., er her formidable. Problemet her er faktisk at Staten har udvirket krisen ved at se stort på sunde økonomiske principper.
Men i stedet for at gå efter de grundlæggende problemer, giver eliten ‘Markedet’ skylden og prøver at bruge situationen som anledning til at rage endnu mere magt (og flere penge) til sig.
Man forstår glimrende, at almindelige mennesker siger ‘NOK’ og foretrækker at lade det falde, der ikke kan stå. Almindelige menneskers sunde fornuft kan forhåbentlig overtrumfe elitens behov for flere penge.
En redningsplan for den financielle sektor dækker over finansadelens uduelighed og fortjener at blive afvist.
Mobiltelefon en hjælp hvis det financielle marked smelter
29. september i Jyllands-Posten: Mobiltelefonen afløser kontanter Af MICHAEL STENVEI Offentliggjort 28.09.08 kl. 22:15
At en ny aftale mellem teleselskaberne betyder, at mobiltelefoner fremover kan bruges i stedet for kontanter.
Få lette tryk på mobiltastaturet og busbilletten er betalt, eller varen er bestilt og betalt på internettet.
Hvis det globale finanssystem virkelig skulle nedsmelte og hvis bank efter bank skulle gå konkurs kunne det være en god ide at kunne oprette en Nem-konto i Nationalbanken og få opgraderet sin mobiltelefon til også at kunne indgå mere avancerede aftaler.
Finanskrise vælter Islands rigeste
08-10-2008 09:00
Islands på papiret rigeste familie anført af 42-årige ThorBjörgólfsson og hans fra Björgólfur Gudmundsson har som en konsekvens af den finansielle nedsmeltning på vulkanøen bedt retten acceptere, at de stopper betalingerne i investeringsselskabet Samson.
Indtil i går morges var Samson største aktionær i den islandske bank, Landsbanki, med 41 pct., men efter nationaliseringen af banken har Samson nu valgt at stoppe betalingerne.
Samme skæbne mødte i sidste uge en af Islands andre rigmænd, Baugur-ejer Jon Asgeir Johanneson. Hans investeringsselskab Stodir var største aktionær med 32 pct. af den islandske bank Glitnir, og umiddelbart efter nationaliseringen af Glitnir bad Stodir om betalingsstandsning.
Største bankrøveri i historien
Jon Asgeir Johanneson betegnede umiddelbart herefter nationaliseringen som det største bankrøveri i Islands historie.
"Dette er det største bankrøveri i Islands historie. Det havde ikke behøvet at ske, og i dag ser vi resultatet, at troen på Islandsvaluta er forduftet," lød det fra den detroniserede finansmand.
Ved redaktionens slutning i går havde hverken Thor Björgólfsson eller hans far kommenteret beslutningen om at nationalisere Landsbank ellerbeslutningen om at lade det ene af deres investeringsselskaber Samson Einarhaldsfélag EH træde i betalingsstandsning.
Thor Björgólfsson har på blot seks år opbygget en formue, der i 2008 gjorde ham til verdens 307.-rigeste med en formue på 18 mia. kr. ifølge Forbes.
Hans grundlagde sit forretningseventyr med en fortjeneste på ettrecifret millionbeløb fra et bryggerisalg til Skt. Petersborg, og siden øleventyret i Rusland har han foretaget en række investeringer i Island, Skandinavien og Centraleuropa – inden for blandt andet farma-, tele- og finansverdenen.
Herhjemme er han først og fremmest kendt som storaktionær i ejendomsudviklingsselskabet Sjælsø Gruppen genneminvesteringsselskaber SG Nord Holding, og gennem Straumur-Burdarasejer han en mindre aktiepost i ejendomsselskaber Property Group.
Samarbejde med ven
I begge selskaber har han investeret sammen med en ven Birgir Bieltvedt, der indledte sin karriere som ejer af Domino- pizzeriaerne i Island og Danmark, og som har været medejer af Magasin og Illum sammen med Baugur.
Ligesom med betalingsstandsningen i Stodir (rettet fra Straumur, red.) får betalingsstandsningen i Samson ikke umiddelbart betydning for de selskaber, der er investeret i gennem investeringsselskaberne.
Betalingsstandsningen er dog ikke blevet godkendt af selskabetskreditorer, men gælder umiddelbart i tre uger. Skal den forlænges, kræver det kreditorernes accept. Det beretter den tilsynsførende påbetalingsstandsningsboet i Stodir, advokat Jakob R. Möller fra advokatkontoret Logos på Island.
"De tre uger skal bruges til at opgøre aktiver og fremlægge en plan for, hvordan firmaet vil imødegå deres problemer. Efter de første tre uger af en betalingsstandsning kan domstolen acceptere enforlængelse, men her har kreditorerne indvendelsesret," påpeger den tilsynsførende advokat på Stodir-boet, Jakob R. Möller, over for dagbladet Børsen.
