Finans traderen Jerome Kerviel's "egenhændige" handler i den franske bank Société Générale (SocGen) svingede fra juli til december sidste år mellem tab på 2,2 mia. euro og gevinster for 1,46 mia. euro svarende til henholdsvis 16,4 og 10,9 mia. danske kroner.

Dokumenter, som er kommet frem i forbindelse med retssagen mod den tidligere SocGen-ansatte, viser, at den påståede "ulovlige" handel var mere omfangsrig og mere langstrakt end først antaget. Det demonstrerer også med tydelighed hvad der kan ske når der ikke ledes med resultatbudgetter og -kontrol og at man derigennem holder sig bevidst underinformeret om hvad der egeltlig foregår. 

Dette giver fornyet næring til begrundet mistanken om, at banken, der er Frankrigs andenstørste, ikke har haft styr på sikkerheden, skriver Bloomberg, der er kommet i besiddelse af dokumenterne. Med kapacitetsregnskabet og dets moduler for resultatledelse ville den uheldige udvikling blive afsløret allerede på beslutningstidspunkterne.

Huller i kontrollen og især huller i ledelsens eget workflow

I og med at 31-årige Kerviel ikke bare én men gentagne gange overskred "sine beføjelser" og handlede for langt større beløb, end han var berettiget til - foruden at "dække" over handlerne ved at stille "falsk sikkerhed" - vidner om en bank med store huller i sine kontrolsystemer både for medarbejdere på gulvet samt for den ansvarlige ledelse på top niveau.

En ledelse der skyder skylden på medarbejdere - udstiller i virkeligheden sin egen uduelighed vedr delegering, ledelse og resultatansvar -  såvel sin eget som den enkelte medarbejders. Dette var aldrig sket ved anvendelse af Kapacietsregnskabet som resultatledelses værktøj, idet kapital her opfattes som en kapacitet og som en funktion af tiden samtidig med at belastningen af denne er real time relateret til en resultatansvarlig beslutningstager.

"Jeg forstår ikke, hvordan det her har kunnet gå ubemærket hen. Virksomheder afstemmer som hovedregel deres kontante beholdning i regnskabsbøgerne hver måned, sommetider oftere. Det er helt basal regnskabsføring," siger Richard Cordero, der er vicechef i sammenslutningen af aktiehandlere i Paris, til Bloomberg.

Det er hermed endnu engang demonstreret i praksis - at regnskabs systemer - selv i bankverdenen  - og set over hele dagens højteknologiske spekter og endda på trods af store investeringer i it-systemer simpelthen ikke løser en opgave man som minimum må kunne kræve af et økonomisystem.  

Ifølge SocGen selv opdagede man først de omfattende handler i januar i år. Her havde Kerviels milliardsvindel stået på i månedsvis, uden at nogen tilsyneladende havde opdaget det.

Heller ikke da banken i november fra eksternt hold blev gjort bekendt med nogle mistænkelige handler, begyndte alarmklokkerne at ringe, og det lykkedes dengang Kerviel at forklare sig ud af problemet.

Aktionærer sagsøger banken

Kerviel har kostet den franske storbank 4,9 mia. euro (36,5 mia. kr.), og det er det hidtil største investeringstab i bankhistorien. På verdensplan. Nogensinde. Alene de tre dage, det tog banken at kortlægge Kerviels svindel, har kostet aktionærerne, hvad der svarer til næsten to års profit før skat.

Den historiske svindelsag har nu fået 200 af bankens aktionærer til med udgangspunkt i den tilsyneladende mangelfulde sikkerhed at anlægge sag mod SocGen.

Selv forklarer Jerome Kerviel, at han har "snydt med og dækket over" handlerne, siden han tiltrådte sin stilling som børshandler tilbage i 2005, og at hans arbejdsgiver udmærket har været klar over det. Tiltale for bedrageri er så vidt det vides derfor frafaldet.