spacer.png, 0 kB

Der er er mange penge at hente ved at tage Kapacitetsregnskabet i fleksibilitetsstyringens tjeneste - fordi det giver sikker vejledning om, hvor de ikke udnyttede indtjeningsmuligheder befinder sig, og hvor de saneringsmodne tabskilder skjuler sig.

Få et fast greb om ledelse med resultatbudgetter opbygget efter Kapacitetsregnskabs modellen, hvor ansvaret lægges på de rette skuldre og fremmer det motiverende og kreative samarbejde i ledergruppen.


 
EnglishArabicDanishFrenchGermanHindiPolishRussianSwedish

Business Manager

Click on > to start
^ bottom left to stop

Leadertools

Software

List All Products


Advanced Search
Download Area
Show Cart
Your Cart is currently empty.

Shopping Cart

Show Cart
Your Cart is currently empty.

spacer.png, 0 kB
spacer.png, 0 kB
Home
Energiafgifter i Kapacitetsregnskabet PDF Udskriv E-mail
Friday 08. March 2013

De energitunge danske virksomheder er hårdt ramt af Danmarks høje energiafgifter, der senest fik endnu et nøk opad med NOx-afgiften.  Samlet ligger det danske energiafgiftstryk 70 procent over EUs gennemsnit hvilket kan lyde af meget. En gennemgang af elementerne viser dog at f.eks elektricitet ikke leveres differentieret efter døgn(dag/nat), ugedag, søn- og helligdag, sæson eller årstid. Dette gør at der ikke er nogen muligheder for at ændre på omkostningerne ved at forskyde produktionen fra dag- til aften- og eller nathold med henblik på at opnå besparelser på el-siden. Samtidig viser det sig også, at virksomhederne kan få godtgjort de fleste afgifter som relaterer sig til produktion og afsætning. Nogle af afgifterne vil dog få indflydelse på produktionens kapacitetsomkostninger og kræve et større dækningsbidrag fra forretningsområdernes markedssegmenter hvilket naturligvis udgør en begrænsning rent volumenmæssigt.

Optimering af elektricitet som tidsmæssig nøglefaktor i en virksomheds økonomiske tilpasingsproces vil således først om adskillige år ud i fremtiden blive aktuelt når el-afregningen kommer til at følger differentierede modeller som funktion af leveringstidspunktet i bredeste forstand. Tanken er at vinden jo også blæser om natten og at der er meget vand i floderne om foråret mm. Indtil da vil prisen for hver elektricitetsenhed i princippet være den samme uanset hvornår man får den leveret.

Energistyrelsen arbejder med tanker omkring hvad man kalder Dynamiske tariffer hvilket er et tegn på, at der dog foregår en krativ proces omkring tarifferne - se også Syd Energi's ansøgning om pilotprojekt  . Med den nuværende el-produktion og el-efterspørgsel reguleres udbuddet af el for at matche den relative ufleksible el-efterspørgsel som er resultatet af de ufleksible tariffer man kører efter idag. I en fremtid med udbygning af el-produktionen fra især vindmøller og på sigt solceller, der ikke kan styres i samme grad som den hidtidige produktion fra centrale kraftværker, vil der opstå store usystematiske udsving i udbuddet, som hvis det udnyttes rigtigt vil kunne gøres til en konkurrencemæssig fordel for den fleksible energitiunge virksomhed som under Dynamisk Drift vil kunne operere med variable skiftehold med besparelser til følge.

På efterspørgselssiden vil nye anvendelsesområder over døgnet skabe potentielt store lokale systematiske udsving i elforbruget, der vil udfordre distributionen af el. Omvendt er de nye anvendelsesområder for el mere fleksible og elforbrug kan blive et af flere elementer til at nyttiggøre den fluktuerende el-produktion fra vedvarende energi og derved bidrage til visionen om at frigøre landets energiforsyning fra fossile brændsler.

Aktuelt tariferes elforbrugere i vid udstrækning efter net- og transmissionsvirksomhedernes gennemsnitlige omkostninger over en tidsperiode  - altså ren spekulativ kalkulation som beskæftigelsesterapi for kontorister.

En tarifering, der i højere grad afspejler de bagvedliggende styk- kapacitets-, økologiske og klimamæssige 'opofringer', ville kunne give et mere præcist billede af muligheder for en dynamisk prisdifferentiering og samtidig kunne give mulighed for at aktivere elforbrugerne i el-markedet.

  

Dynamisk tarifering vil give anledning til et stærkt forbedret mulighed for planlægning/tilpasning og budgettering for en planperiode fremad hos kunderne med bedre beslutningskvalitet som resultat end den traditionelle nuværende faste tarifering. Og her er det at Kapacitetsregnskabet med sin realistiske forestilling om hvordan økonomi skabes i en virksomhed kommer ind i billedet som det suveræne værktøj for forbedring og forenkling af ledelsens gøremålsproces.

 

Afgifter 

På nuværende tidspunkt at virksomhedernes (og i øvrigt også borgernes) forbrug af energi i Danmark beskattes med ikke mindre end fem forskellige typer afgifter, hvilket man rent administrativt selvfølgelig må tage hensyn til i bogholderiet

  • NOx-afgiften af partikeludledning.
  • SO2-afgift på svovl-udledning.
  • CO2-afgift/energispareafgift på udledning af kuldioxid.
  • Energiafgifter på olie, kul, gas, el og affaldsvarme.
  • PSO -afgifter, der går til at støtte vindenergi og andre anlæg, der producerer miljøvenlig energi , som ikke kan klare sig på markedsbetingelser. Vindmøllestrøm er ca. tre gange så dyr som strøm fra kulkraftværker.

Afgifter på energi og brændsel kan være vigtige elementer ved allokering af produktionsprocesser i resourcetunge procesvirksomheder. Ved diffferensbetragtninger under kapacitetsmodellen tilrettelægges det optimale produktionsmix derfor gennem alternativberegninger og den efterfølgende budgetsammenstilling.

En virksomhed, som anvender elektricitet og brændsler til både rumvarme, opvarmning af vand, komfortkøling og proces, skal foretage en opdeling af energiforbruget. Energiforbruget skal opdeles i energi, som er anvendt til rumvarme/opvarmning af vand, komfortkøling og proces, idet anvendelsen af energien er afgørende ved beregning af, hvilke beløb, virksomheden kan få godtgjort.

Et skarpt fokus på følgende forhold i forbindelse med de periodevise kapacitetsbudgetter vil være af væsentlig betydning for lønsomheden:

  • Maksimalbelastning på enkeltled i procesflowet
  • Belastningsprofiler og -udligning/-udjævning
  • Benyttelsestid og belastningsfaktor
  • Energifordeling i tarifperioder
  • Varighedskurver
 
Med de stadigt stigende priser og afgifter på energi bliver det en vigtig opgave at fokusere skarpere og mere konsekvent på dette område hvilket også Kapacitetsregnskabet specielt er opbygget til at kunne håndtere - på en enkel og meningsfuld måde.

(Der refereres i det følgende til brochure udarbejdet af Pricewaterhouse Coopers 2013)

Procesenergi generelt


Der er primært to betingelser, der skal være opfyldt, for at energi kan betragtes som procesenergi. Disse to betingelser er:

  • Energien er anvendt til en produktion, hvor varen undergår en forandring, og
  • Energien er anvendt til fremstilling af en vare, der er bestemt til afsætning.

Endvidere anses blandt andet energi brugt til følgende formål for procesenergi:

  • Opvarmning af malekabiner
  • Opvarmning af trætørrestuer, lokaler til lagring af oste eller spegepølser mv.
  • Opvarmning og varmt vand i staldbygninger 
  • Varmt vand til rengøring og sterilisering af tanke og lukkede produktionsanlæg, såkaldt CIP-rengøring 
  • Varmt vand til rengøring af genbrugsemballage, der anvendes ved transport eller salg af varer 
  • Opvarmning af særlige rum, hvor der kun lejlighedsvis opholder sig mennesker.

 

CO²-afgift/energispareafgift


CO²-afgiften på elektricitet benævnes energispareafgift. Dette trådte i kraft 1. januar 2010.

Når virksomheden har foretaget en opdeling mellem rumvarme, opvarmning af vand samt komfortkøling og procesenergi, skal der for elektriciteten ske en yderligere opdeling af procesenergien i let proces og tung proces.

For brændsler skal der ikke foretages en yderligere opdeling. Der skal dog tages stilling til om procesenergien er anvendt til en proces omfattet af CO²-kvoteloven eller bilaget til CO²-afgiftsloven.


Let proces – som hovedregel ingen godtgørelse af CO²-afgift/energispareafgift


Hvis virksomhedens produktion er let proces, kan virksomheden få godtgjort en andel af energiafgiften, men ikke energispareafgiften på elektricitet.

Hvis virksomhedens produktion sker ved hjælp af brændsler, og virksomhedens proces ikke er omfattet af lov om CO²-kvoter, og virksomheden ikke har processer nævnt i bilag til CO²-afgiftsloven, kan virksomheden få godtgjort en andel af energiafgiften, men ikke CO²-afgiften.

Tung proces – delvis godtgørelse af energispareafgift og bundfradrag


Generelt er begrebet ”tung proces” kun gældende for elektricitet. For brændsler er begrebet afskaffet. Man taler i stedet om CO²-kvoteomfattet eller ikke-kvoteomfattet brændselsforbrug.

Kun energi forbrugt til de processer, som direkte er nævnt i bilag 1 til CO²-afgiftsloven (proceslisten), kan betragtes som tung proces. Se proceslisten i bilag 3 bagerst i vejledningen.

Virksomheder med tung proces kan have mulighed for at få godtgjort energispare-afgift af elforbruget samt få et bundfradrag i betalingen af CO²-afgift på brændsler.

Elektricitet


Virksomheder, der anvender elektricitet til formål omfattet af proceslisten, kan få godtgjort både elafgiften efter de almindelige regler, og 57,3 % af energispareafgiften af elforbruget til tung proces.

Før 2010 kunne virksomhederne få godtgjort 61/86 af energispareafgiften af
elforbruget til tung proces.

Brændsler


Virksomheder, der anvender brændsler til formål omfattet af proceslisten, kan få godtgjort en væsentlig del af energiafgifterne og samtidig opnå et bundfradrag i betaling af CO²-afgift på energiforbruget af brændsler.

Før 2010 kunne virksomhederne får godtgjort 13/18 af CO²-afgiften af brændselsforbruget til tung proces.

Virksomheder omfattet af CO²-kvoteloven kan få godtgjort hele CO²-afgiften af brændselsforbruget. Dette gælder også brændsler anvendt til let proces.

Bundfradraget beregnes på baggrund af virksomhedens gennemsnitlige energiforbrug og afgiftsbetaling af brændsler til tung proces i årene 2003 til 2007, alternativt udelukkende på baggrund af 2007, hvis dette er til fordel for virksomheden. Bundfradraget fastlåses på et bestemt niveau. Bundfradraget kan dog ikke overstige afgiften i et kalenderår, og bundfradraget kan heller ikke overføres til et andet kalenderår.

Virksomheden kan endvidere få godtgjort CO²-afgiften af varme, der leveres fra en produktionsenhed med tilladelse til udledning af CO², jf. afsnittet ”CO²-kvoter”.

Der kan ikke opnås bundfradrag i betalingen af CO²-afgift for denne varme.

Tung proces – proceslisten


For de processer, der er omfattet af proceslisten, påbegyndes den tunge proces generelt ved modtagelse af råvarerne og slutter på det tidspunkt, hvor produktet ikke længere undergår en forandring. De nærmere bestemmelser for de enkelte produkter er beskrevet under de respektive punkter i proceslisten, jf. bilag 3.

Virksomheden skal foretage en måling af procesenergi anvendt til tung proces.

Virksomheder, der anvender elektricitet, men ikke har processer, der er direkte nævnt i bilaget til CO²-afgiftsloven (proceslisten), men som har energiintensive produktionsprocesser, har mulighed for at blive optaget på proceslisten og således blive betragtet som en energitung virksomhed. Hvorvidt en virksomhed har en energiintensiv produktionsproces, vurderes ud fra virksomhedens økonomiske
belastning af CO²-afgiften/energispareafgiften.

For at en virksomheds produktionsproces kan optages på proceslisten, skal virksomhedens samlede belastning af en gennemsnitlig CO²-afgift på 50 kr. pr. ton mindst udgøre 3 % af værditilvæksten og mindst udgøre 1 % af omsætningen i en relevant produktionsenhed.

Virksomheder, der optages på proceslisten kan kun opnå godtgørelse af energispareafgift på elektricitet – ikke CO²-afgift – på brændsler.

Ud over gartnerier er der ca. 300-400 virksomheder i Danmark, som har de processer, der er beskrevet i proceslisten til CO²-afgiftsloven. Virksomhederne er således omfattet af reglerne om tung proces.

Endvidere er der en række virksomheder, hvor en mindre del af produktionen er omfattet af beskrivelsen i proceslisten til CO²-afgiftsloven. Disse virksomheder kan få godtgjort energispareafgift eller opnå bundfradrag på forbruget til denne del af processen. Det er dog en betingelse, at energiforbruget til denne proces måles.

Særlige processer


Mineralogiske samt metallurgiske processer, elektrolyse og kemisk reduktion

Elektricitet og brændsler anvendt til opvarmning ved produktion i følgende særlige energiintensive processer er ikke omfattet af den reduktion i afgiftsgodtgørelsen, som fra 2010 blev indført for anden procesenergi:

  • Energi, der anvendes til kemisk reduktion og i elektrolyse
  • Energi, der anvendes direkte til opvarmning i metallurgiske processer
  • Energi, der anvendes direkte til opvarmning i mineralogiske processer.

Dette bevirker, at virksomheder kan få godtgjort hele energiafgiften af brændsler anvendt til de nævnte processer.

De lempeligere regler er beskrevet i afsnittene om de enkelte energiprodukter.

Det er en betingelse, at energiforbruget anvendes direkte til processer omfattet af bilaget til CO²-afgiftsloven (proceslisten), se bilag 3 bagerst i vejledningen.

I hvilket omfang virksomheder kan få godtgjort energi- og CO²-afgift/energispareafgift fremgår af bilag 1.

Ved kemisk reduktion forstås elektronoptagelse, der sker som et led i produktionsprocessen (pkt. 23 på proceslisten). Ved elektrolyse udskilles stoffer ved hjælp af elektricitet, f.eks. ved aluminiumsfremstilling (f.eks. pkt. 23 på proceslisten).

Ved metallurgiske processer forstås opvarmning af metaller, hvor der sker en forandring af metallets indre fysiske struktur (pkt. 30 på proceslisten).

Mineralogiske processer omfatter fremstilling af følgende produkter

(pkt. 10, 11a og b, 12, 13, 29 og 30 på proceslisten):

  • Planglas
  • Formning og forarbejdning af planglas
  • Flasker, drikkeglas mv.
  • Glasfibre
  • Fremstilling og bearbejdning af andet glas (herunder teknisk glas)
  • Keramiske husholdningsartikler og pyntegenstande
  • Sanitetsartikler
  • Keramiske isolatorer og isoleringsdele
  • Andre keramiske produkter til teknisk brug
  • Andre keramiske produkter
  • Ildfaste keramiske produkter
  • Keramiske teglsten og gulvfliser
  • Mursten, teglsten og byggematerialer af brændt ler
  • Cement
  • Kalk
  • Gips
  • Byggematerialer af beton
  • Mørtel
  • Fibercement
  • Andre beton-, gips- og cementprodukter
  • Tilhugning og forarbejdning af pyntesten og sten til bygge- og anlægsvirksomhed
  • Slibemidler
  • Andre ikke-metalholdige produkter.

Landbrug og væksthuse


Elektricitet og brændsler anvendt til aktiviteter inden for landbrug og væksthuse, behandles ligeledes efter lempeligere regler fra 2010. Også disse lempeligere regler er beskrevet i afsnittene om de enkelte energiprodukter.

Virksomhed omfattet af lov om CO²-kvoter


Virksomheder omfattet af lov om CO²-kvoter, jf. afsnittet ”CO²-kvoter”, kan få godtgjort CO²-afgiften af brændselsforbruget anvendt i produktionsenheder med tilladelse til udledning af CO². De kvoteomfattede virksomheder skal fortsat betale CO²-afgift af energiforbruget til rumvarme, opvarmning af vand og komfortkøling.


Elektricitet


Afgiften på elektricitet (elafgiften) består af energiafgift, energieffektiviseringsbidrag (tidligere elsparebidrag /energisparebidrag) og eldistributionsbidrag. Fra 2011 er der desuden indført en tillægsafgift.

Derudover er elektricitet belagt med energispareafgift (tidligere CO²-afgift).

Virksomhedens forbrug af elektricitet er som udgangspunkt procesenergi (let proces). Virksomheden kan derfor som hovedregel få godtgjort det meste af elafgiften, medmindre elektriciteten er anvendt til rumvarme og opvarmning af vand i f.eks. elradiatorer, elvandvarmere, eller anvendt til komfortkøling.

Virksomheder kan normalt ikke få godtgjort energispareafgiften (tidligere CO²-afgiften).

Elektricitet til belysning, drift af maskiner, edb-udstyr og ventilation

Virksomheden kan som hovedregel få godtgjort:

  • Elafgiften (inklusiv energieffektiviseringsbidrag)
  • 75 % af eldistributionsbidraget på 4 øre pr. kWh, dvs. 3 øre pr. kWh
  • Tillægsafgiften.


I perioden 2010 til 2013 nedsættes den andel af afgiften på elektricitet, som virksomheden kan få godtgjort med følgende:

  • 2010 1,6 øre pr. kWh
  • 2011 1,6 øre pr. kWh
  • 2012 3,0 øre pr. kWh
  • 2013 (januar) 3,5 øre pr. kWh
  • 2013 (februar - december) 2,1 øre pr. kWh


Herefter vil beløbet blive reguleret efter udviklingen i nettoprisindekset.

Se bilag 1 og 2 bagerst i vejledningen.


Procesenergi er f.eks.:

  • Drift af maskiner, værktøj og produktionsanlæg
  • Belysning og edb-udstyr
  • Pumper og motorer 
  • Ventilation i virksomhedens lokaler (dog ikke komfortkøling fra 2010) 
  • Energi anvendt til pumper og ventilatorer i forbindelse med levering af varme og kulde.


Se de enkelte afgiftssatser i bilag 2 bagerst i vejledningen.

Godtgjort elafgift – beregning

PwC har udarbejdet et regneark, hvor virksomheder ved at indtaste elforbrug i kWh
samt fakturabeløb kan få oplyst, hvilket afgiftsbeløb virksomheden kan få godtgjort.

Elektricitet til særlige processer


Nedsættelsen af godtgørelsen, som blev indført i 2010, gælder ikke for elforbrug, der anvendes til følgende processer:

  • Elektricitet, der anvendes til kemisk reduktion og i elektrolyse
  • Elektricitet, der anvendes direkte til opvarmning i metallurgiske processer
  • Elektricitet, der anvendes direkte til opvarmning i mineralogiske processer.


Ved ovenstående processer kan virksomheden således få godtgjort elafgiften fuldt ud. Det er som tidligere nævnt en betingelse, at energiforbruget anvendes direkte til processer omfattet af bilaget til CO²-afgiftsloven (proceslisten), se bilag 3 bagerst i vejledningen.

Nedsættelsen af godtgørelsen gælder endvidere ikke for forbrug af elektricitet til processer inden for jordbrug, husdyrbrug, gartneri, frugtavl, skovbrug, fiskeri, dambrug eller pelsdyravl samt energiforbruget i væksthuse. Ved disse processer kan
virksomheden således også få godtgjort elafgiften fuldt ud.

Virksomheden kan dog stadig ikke få godtgjort 1 øre pr. kWh af eldistributionsbidraget på el-forbrug under 15 mio. kWh pr. år.

 

Kilde: Afgiftsvejledning 2013 - samlet overblik over afregning og godtgørelse af afgifter  februar 2013
© 2013 PricewaterhouseCoopers Statsautoriseret Revisionspartnerselskab. M&C-0111-12 

Sidst opdateret ( Thursday 08. May 2014 )
 
Næste >
spacer.png, 0 kB
spacer.png, 0 kB
spacer.png, 0 kB