Økonomistyring ud fra offerbetragtninger- disponeringsmæssigt er terningen asymetrisk  Der er model- og erkendelses mæssigt etableret en afgrænset men realistisk informationsmængde indenfor de bestående rammer for virksomheden betragtet som en kapacitetsmaskine for generering af dækningsbidrag med et asymetrisk økonomifokus, en enkel og logisk rækkefølge i ledelsesprocessen. Det der adskiller Kapacitetsregnskabet og dets ex ante betragtninger fra alle andre regnskabesmodeller er erkendelsen af: - at en stor del af kapacitetsomkostningerne hidrører fra aktiviteter og indtægtssektorer der først bliver aktive i senere perioder og ikke hidrører fra driften i budgetperioden og dennes lønsomhedsoptimering i forhold til driftskapaciteten - f.eks forskning, udvikling og vedligehold af produkter, produktionsteknik, logistik og kommunikation.
- at en stor del af kapacitetsomkostningerne hidrører fra fælles omkostninger ved hvilke der ikke kan konstateres sammenhæng med periodens afsætning og dermed dækningsbidragsgivende aktiviteter ved direkte måling - sambestemte indirekte kapacitetsomkostninger - f.eks ledelse og visse stabsfunktioner
- at en del af kapacitetsomkostningerne er afholdt med henblik på skabelse af ydelser ved hvilke det er muligt ved direkte måling, at konstatere sammenhæng imellem kapacitetsopofring og der deraf afledede indtjente dækningsbidtag - sambestemte direkte kapacitetsomkostninger - f.eks opbevarings-, produktions- og transportanlæg, servicepersonel, vognpark etc.
- at en del af kapacitetsomkostningerne opofres med henblik på dækningsbidragsgivende aktiviteter indenfor et enkelt primært eller sekundær indtægtssektor - særbestemte kapacitetsomkostninger - som evt vil kunne falde bort ved nedlæggelse af pågældende sektor - alternativt komme-til modsat betragtet - f.eks satsninger for en varegruppe, markedssegment eller resultatcenter. Og endelig -
- at en vis begrænset del af omkostningerne disponeres med henblik på at blive opofret i selve salgstransaktionen - stykomkostningerne - f.eks vareforbrug, håndtering og visse transaktionsbaserede logistikomkostninger og provisioner.
Økonomien skabes som led i ledelsesprocessen ved større eller mindre beslutninger med konsekvenser, som rækker ind i fremtiden. Ved at vælge én kombination af handlingskæder fravælges samtidig andre alternative sæt af handlingskæder, som kunne være gennemført med virksomhedens kapacitetsgrundlag og med andre økonomiske konsekvenser. Med sit skarpe og koncentrerede fokus på indtægtasektorer med offerbetragtninger og dermed på det resulterende differensbidrag fremstår Kapacitetsregnskabet på alle områder som et aldeles unikt ledelsesværktøj, som distancerer sig suverænt fra alle andre budgetværktøjer der uafværgeligt kommer til kort i tider med forandringer på flere dimensioner i virksomhedernens markedsmix og deraf afledt aktivitetsmængde og -mix. Undskyld den lidt lange indledning. Men af disse enkle årsager forekommer det også logisk, at enhver form for fordeling af omkostninger vil ødelægge enhver alternativvurdering af mulige idéer og således gøre hele budgetarbejdet til en meningsløs skinproces uden noget økonomifagligt eller sagligt indhold. Af tilfældige historiske årsager skabtes der i løbet af 1960'erne indenfor læren om virksomhedsøkonomi en sondring mellem fagområderne driftsøkonomi og internt regnskabsvæsen. Indenfor driftsøkonomien beskæftigede man sig hovedsaglig med lovmæssigheden i virksomhedens omkostningsforløb og forkalkulationer til brug for budgettering. Indenfor det interne regnskabsvæsen beskæftigede man sig i lang tid næsten udelukkende med indtægts- og omkostningsregistrering af indtrufne hændelser herunder med efterkalkulationer. Denne arbejdsdeling førte desværre til en urealistisk forestilling om, at der fandtes 2 indholdsmæssigt afvigende sæt af omkostningsbegreber. Det ene brgreb kaldtes det driftsøkonomiske omkostningsbegreb, baseret på offerdefinitionen. Det andet begreb var det regnskabsmæssige omkostningsbegreb, som er baseret på den såkaldte forbrugsdefinitionen. Efterhånden som kravene om planlægning trængte sig på i erhvervslivet optog det interne regnskabsvæsen både forkalkulationer og budgetlægningen indenfor sine rammer. Det stod nu klart, at der ikke eksisterede 2 begrebsapparater for omkostninger men kun et og at økonomiinformationer logisk kunne samles i 4 hovedgrupper - analyse, vurdering, planlægning og kontrol. På hver af disse 4 områder anvendes i stigende grad disponeringssynsvinklen ved klassifikation af omkostninger, og den samme grundlæggende økonomimodel der ligger til grund - nemlig Kapacitetsregnskabsmodellen. I daglig tale kaldet Kapacitetsregnskabet. Kapacitetsregnskabets særlige kendetegn er et sæt af enkle regler for budgetsammenstilling i budgetfasens vurderingstrin, hvor kapacitetsgrader er et vigtigt beslutningskriterium ved valg imellem alternativer der trækker på de samme ressourcer og derfor gensidigt udelukker hinanden i en knaphedssituation. Selvom it-teknologien har gjort store fremskridt volder det imidlertid stadig teknikerne en del problemer at forstå at modellen hviler på hvad man kan kalde et asymetrisk datagrundlag, som man programmeringsmæssigt stadig ikke mestrer på et niveau, hvor man er istand til at fremstille programmer der på tilfredsstillende måde kan leve op til de asymetriske datakrav. Historisk har økonomer altid ligget under for selvkostmodellen og dens lineære modelgrundlag vedl beskrivelse af fremadrettedede konsekvenser med bagudrettet lineære algebra, som om økonomi udvikler sig er en funktion af tiden ligesom en slags evolution og ikke som konsekvens af en beslutnings- og disponeringsproces. Man har i modernitetens navn de seneste 20 år ændret begrebernes navne fra 'fordelingsnøgler' til 'costdrivere' og omkostnings- eller aktivitetsobjekter etc. under overskrifter som f.eks ABC/M og TimeDriven ABC etc. Det ændrer dog ikke det faktum, at beregningerne stadig baseres på fordeling af faste omkostninger. Det er især udbredt indenfor halvoffentlig virksomhed, hvor man prøver at give indtryk af en form for økonomisk styring med fokus på omkostninger. I virkeligheden ville disse virksomheder blive bedre stillet uden disse foranstaltninger, som kunne rationaliseres bort med besparelser til følge for ikke at tale om den genvundne spiltid forbundet med nyttesløs informationsbehandling. Kapacitetsregnskabet er det 20. århundredes mest kvalificerede bidrag til operationel økonomiinformation for økonomistyring af resultatcenter-opdelte virksomheder idet det lægger økonomiansvaret på de rette skuldre - nemlig de personer i virksomhederne, der skal skabe de planlagte resultater. Udbredt misforståelse af det matematiske grundlag for økonomistyringsmodellerDe fleste, for ikke at sige alle økonomer har en ret så diffus holdning til økonomimodellers bæredygtighed og den matematiske metode, som ligger til grund for beregninger når opgaven lyder på kortperiodisk økonomistyring efter aftalte resultatmål for resultatansvarlige. Man mener at opgaven går ud på med en forenklet totalbetragtning, at konstruere sig frem til en ret linie, der afspejler gevinsten som funktion af - en omsætningsstørrelse (kr./tidsenhed)....x1
de hertil svarende
- variable omkostninger (kr./tidsenhed)........a
- faste omkostninger (kr./tidsenhed).............b
- gevinst (kr./tidsenhed).................................y1
Jeg vil påstå at opgaven ikke går ud på at konstruere en ret linie, men at beskrive punktvise gevinster ved alternative forudsætninder, som derefter kan danne grundlag for differensbetragtninger ved valg imellem alternative planforslag, der gensidigt udelukker hinanden og på et handlingsorienteret genaraliseringsniveau. Planforslag forstået som summer af handlingskæder. De fleste ræssonerer så : "Nu er det jo sådan, at kender man ikke hældningen for en ret linie, kræves der to punkter for at fastlægge den. Man kan ikke fastlægge en ret linie eentydigt ud fra kendskab til blot eet punkt. Derfor er det normale udtryk for gevinst i den forenklede totalbetragtning" Jeg vil påstå, at det ikke var Palle Hansens hensigt at betragte relationen som retlinede funktioner. Der er matematisk set højest tale om - forenklet sagt - et sæt af alternative punkter, som man kan plotte ind i et koordinatsystem for at lette forståelsen illustrativt. Linearitetsbetragtningen er et levn fra en variabilitetstankegang, som højest har relevans i en fremskrivning. For en igangværende virksomhed med dens begrænsninger/muligheder (som følge af fortidige beslutninger) og for at gøre mål operationelle for de resultatansvarlige, er det relevant at betragte indtægter og omkostninger efter den måde hvormed de disponeres. Altså en partiel tilpasning. Når en beslutning så er truffet, efter mange vurderinger og man er gået igang med at realisere dens forudsætninger, er løbet sådan det kørt og beslutningssituationen et overstået kapitel - rent tidsmæssigt set. Kort sagt - er der tale om to forskellige matematiske stilarter. De matematiske modeller til beskrivelse, afgrænsning og løsning af de konkrete beslutningsopgaver, som Palle Hansens Kapacitetsmodel bygger på, har sit udgangspunkt i den diskrete matematik med opstilling af alternative summer af diskontinuerte strukturer, der hver for sig er adskilte. Den diskrete matematik er blevet populær i de seneste årtier og er iøvrigt blevet et grundlæggende element i datalogien. I modsætning til den diskrete matematik står så den traditionelle infinitesimalregning med de lineære sammenhænge, som i forbindelse med reglerne for budgetsammenstilling og de retrograde kalkulationer er urealistiske på grund af deres krav om kontinuitet i modelforløbet. Leif Mønniche Copyrights - JAWICO Tooling, Inc.
|
