Der er er mange penge at hente ved at tage Kapacitetsregnskabet i fleksibilitetsstyringens tjeneste - fordi det giver sikker vejledning om, hvor de ikke udnyttede indtjeningsmuligheder befinder sig, og hvor de saneringsmodne tabskilder skjuler sig.
Få et fast greb om ledelse med resultatbudgetter opbygget efter Kapacitetsregnskabs modellen, hvor ansvaret lægges på de rette skuldre og fremmer det motiverende og kreative samarbejde i ledergruppen.
Bagning af brød, kager og bisquits er i vore dage blevet automatiseret således at produktionen foregår på produktionslinjer indrettet til den pågældende brød- eller kagetype og ved anvendelse af minimum af arbejdskraft i selve produktionsprocessen. Anlæggets dimensioner og udstyr kan variere afhængigt af produkter, der skal fremstilles og den planlagte produktion pr time dvs ønsket produktionskapacitet. Modulerne bliver sammensat af maskinmoduler med forskellige funktioner i serie efter hinanden.
Fra råvarehåndtering, dej behandling og dej-støbning. Endvidere til enhver tænkelig form for efterbehandlings- og ovnkombination. Modulerne er kombineret med et sortiment af transportanlæg, positionerings- og portionsdocerings enheder. Graden af automation i produktionslinjerne varierer fra det enkle manuelle til fuldautomatiske linjer med central styring og overvågning af enheder, afhængig af behov frem til pakkemaskinerne for enden af linien.
Bagning handler om gode råvarer og veludført håndværk. Det handler om smag, lugt og følelsen af at der serveres noget lystbetonet. Men at drive en god forretning i bageri handler også om noget andet. For selv om det er lugt og smag, der sælger, er der mange andre faktorer, der påvirker økonomi og regnskab undervejs. For eksempel det rent praktiske at lette det daglige arbejde med ovne, degblandare, pakkeri og distribution og sikring at hygiejnen og personalevelfærden er i top.
Det er en fornøjelse hver dag at møde på en arbejdsplads med en god atmosfære, hvor driften af anlægget er sikret med et systematisk og dynamisk teknisk vedligehold, at maskinerne har lave drifts og vedligeholdelsesudgifter er en vigtig lønsomhedsparameter i en tid med fokus på bæredygtighed i et større perspektiv.
Der ligger dog i mange virksomheder nogle faldgruber i kalkulationerne omkring 'omkostninger' for opretholdelse og drift af kapaciteten. Det ser ud til at mange økonomifolk stadig hænger uhjælpeligt fast i utidssvarende og forældede modeller omkring vurderinger af kapacitetsalternativer, som substituerer hinanden med forskellig lønsomhed set i en beslutningssituation. Man har ofte en direkte misvisende opfattelse af økonomistrukturen ud fra en misforstået profitcentertankegang, som desværre er udbredt i industrien.
Uden tilmåling til indtægtssektor-regnskabet af den sambestemte, men direkte målelige opofring af tids-eller mængdeforbrug af sambestemte grundkapaciteter kan der ikke produceres den for fleksibilitetsstyringen helt afgørende kapacitetsgrads-information, der viser hvor det er lønsomt og hvor det ikke er lønsomt at opofre den sambestemte driftskapacitet - dvs et klar fokus på gynger og karruseller.
Det er her Kapacitesregnskabet med dets alternativbetragtninger kommer ind i billedet som et effektivt ledelsesværktøj for resulatmålsætning.
Hvert enkelt budgetscenarie kan baseres på forskellige belastnings forudsætninger under sammensætning af flerholdsdrift tilpasset sæsonvariationer således, at kapaciteternes sambestemte direkte kapacitetsomkostninger for f.eks timelønnede ansatte kalkuleres med udgangspunkt i gældende faglige overenskomster for holddrift, skiftehold og overarbejds satser.
