spacer.png, 0 kB

Kapacitetsregnskabet er det eneste realistiske alternativ for budgettering med mening i Resultat-center opdelte virksomheder - under opture såvel som nedture  - med fuld lønsomheds- og likviditets kontrol. Markeds alternativer kan vurderes og prioriteres efter relativ lønsomhed inden for rammerne af den bestående kapacitet. Kapacitets alternativer efter nytteværdi og finans alternativer efter fleksibilitet i tidsvinduer og beredskab

 
EnglishArabicDanishFrenchGermanHindiPolishRussianSwedish

Business Manager

Click on > to start
^ bottom left to stop

Leadertools

Software

List All Products


Advanced Search
Download Area
Show Cart
Your Cart is currently empty.

Shopping Cart

Show Cart
Your Cart is currently empty.

spacer.png, 0 kB
spacer.png, 0 kB
Home
Arbejdsproduktivitet PDF Udskriv E-mail
Saturday 30. May 2009

 

<h3>Produktivitet som fokusområde </h3><p>Erhvervslivet er for tiden mere end tidligere og på baggrund af den nuværende  situation i realøkonomien særligt fokuseret på produktivitet, effektivitet og  lønsomhed. En central vej til overskud er at øge arbejdsproduktiviteten, så det  samme kan produceres med færre hænder. Det skaber naturligvis risiko for  arbejdsløshed, som tilsyneladende kun kan imødegås ved at øge den samlede  produktions volumen. (Det væsentligste fokusområde pt er flexibilitetsstyringen - virksomhedens evne til at tilpasse sig markedsforandringer - men dette vigtige emne behandles ikke her) </p><p>Den øgede produktivitet giver samtidig faldende  produktpriser, hvad der muliggør øget forbrugerefterspørgsel. Som du ser er der  mange parametre indbygget i et begreb som &#39;produktivitet&#39;. Derfor er det vigtigt  at forholde sig kritisk til det datagrundlag som produktivitetsberegningerne  bygger på. Og nu er vi ved sagens kerne.<br /><br />Rapporten om  Arbejdsproduktiviteten af samme navn fra Danmarks Statistik følger den økonomiske teori påstår man. Igennem de sidste 100 år har  der været mange strømninger og kontroverser skoler og undervisningssteder  imellem om begrebernes indhold at det efter de mange år står uklart (ihvertfald  for mig) hvilken teori der er tale om.<br /><br />Allerførst definitionen. Jeg kan  forstå at I definerer det som forholdet imellem output og input, her BNP og  nedlagte arbejdstimer ialt i året - dvs salgomsætning/arbejdstime så vidt jeg  kan se.<br /><br />Forestil dig at man for en virksomhed ville beregne  arbejdsproduktiviteten (det som arbejdsstyrken har fået fra hånden) som  forholdet imellem omsætning og timeforbrug i produktionen. <br /><br />1)Hvad viser  denne gennemsnitsindikator ? <br />2)Hvad indikeres om arbejdsstyrkens indsats?  <br />3)Hvilke andre faktorer har spillet med?<br /><br />Jeg vil påstå, at </p><ol><li>Den viser ikke andet  end resultatet af en division imellem de 2 tal</li><li>Den siger intet om effekten  af arbejdsstyrkens indsats.</li><li>Hele markedssiden er indeholdt i tælleren dvs  funktionen imellem udbudte priser og efterspurgde mængder som det er lykkedes  sælgerne i virksomheden at forhandle sig frem til.</li></ol><p><br />Jeg vil mene at  navnet på rapporten fra Danmarks Statistik har en vildledende varebetegnelse ?"</p><p> </p><h3>BNP/T - er denne gennemsnits indikator realistisk ? <br /></h3><p>Danskere er nemme at narre - de oversætter det hele direkte fra engelsk og sluger det råt.</p> <p>Tag nu definitionen i Varedeklarationen af denne rapport “Arbejdsproduktivitet”</p> <p><a href="http://www.dst.dk/Vejviser/dokumentation/Varedeklarationer/emnegruppe/emne.aspx?sysrid=97658" target="_blank">www.dst.dk/Vejviser/dokumentation/Varedeklarationer/emnegruppe/emne.aspx?sysrid=97658</a></p> <p>Det er ligningen nede midt på siden under overskriften - “0.4 Formål og historie”</p> <p>4) arbejdsproduktiviteten</p> <p>BNP/P= A/P * B/A * T/B * BNP/T<br /> hvor<br /> A = antal personer i de erhvervsaktive aldersklasser<br /> P = antal personer i befolkningen<br /> B = antal beskæftigede<br /> T = samlet antal arbejdstimer udført af de beskæftigede</p> <p>Flytter du P fra venstre nævner over på den anden side af lighedstegnet som tæller og reducerer udtrykket ved forkortning får du:</p> <p>BNP = BNP altså det man indenfor matematikken kalder - ja undskyld ordet - en idiotformel dvs. en matematisk ligning af den slags der kaldes en identitet (fordi den er sand for ethvert x). et andet eksempel på et sådan fænomen er at kvadraterne på sinus og cosinus til det samme tal x tilsammen altid er lig med 1. Altså kateterne i enhedscirklens retvinklede trekant.</p> <p>Med denne idiotformel er man altså i stand til at trække den stakkels arbejdsstyrke rundt i manegen blot fordi ingen har mod til at betvivle den såkaldte økonomiske teori.</p> <p>Som kuriosum kan jeg nævne dit mytepunkt 3, at beregnet udfra denne idiotformel har USA’s økonomi igennem de seneste år vist positiv arbejdsproduktivitet på 15,1%, hvilket enhver kan se er direkte forkert på baggrund af virkeligheden hvor BNP bl. a også indeholder værdien af de ‘giftige papirer’ i cirkulation. Det er lykkedes vismænd, politikere, økonomer, spekulanter at bedøve folket med idiotformler. </p> <p>Tiden er nu kommet til at få renset ud i dette teoribuskads som hindrer det frie overblik over den sande tilstand.”</p><p> </p><h3>Arbejdstakt 100 <br /></h3><p>Et begreb, der stammer fra akkordsystemer hvor måling af arbejdshastigheden afgør aflønningen.</p> <p>Arbejdstakt 100 er den hastighed, hvor medarbejderen yder den normale arbejdsindsats og får den normale løn. Hvis medarbejderne arbejder hurtigere end arbejdstakt 100, er der en øget betaling, afhængig af de aftaler, der er lavet på området.</p> <p>Det system er der mange der ikke kender, heldigvis og desværre, for det er ved at blive et problem, at medarbejderne ikke ved, hvad der forventes af dem i forhold til den løn den enkelte har. Det betyder, at ledelsen kan presse tempoet højere og højere op.</p> <p>Tempoet presses på mange forskellige måder. Nogle mere raffinerede end andre. Vi har i en lang periode set, at tempoet presses ved at:</p> <p>- der skæres ned på personaleantallet, uden at der fjernes arbejdsopgaver,<br /> - der omorganiseres, det skabe utryghed i ansættelsen,<br /> - der laves individuelle målinger, der hele tiden sammenlignes med den bedste,<br /> - bede om en ekstra indsats på grund af den øjeblikkelige situation.</p> <p>Af nyere og lidt smartere metoder ser vi nu, at der laves pointsystemer, hvor:</p> <p>- medarbejderen kan samle point. Disse point kan så konverteres til en gave, som medarbejderen selv kan vælge ud fra et katalog, (det ligner akkord system).</p> <p>Hensigten er den samme, arbejdstempoet skrues langsomt op. Der er mange flere metoder, men kendetegnede for dem alle er, at arbejdstakt 100 ændres og der sættes en ny standart for, hvad den normale indsats er, og så starter ledelsen igen med at presse tempoet. Det er en skrue uden ende og det betyder, at arbejdstempoet langsomt, men sikkert stiger uden en ekstra honorering.</p><p> </p><h3>Virksomhedernes outputtilpasning</h3><p>Det dynamiske element i grundrelationen BNP i tælleren kan defineres som det fleksibilitets- styringsområde, der har med virksomhedernes outputtilpasning at gøre, altså markedstilpasningen i videste forstand - især produkttilpasning, kundetilpasning, salgstilpasning o.s.v.</p> <p>Denne udadvendte tilpasning til markedet sker i hovedsagen på to måder: (1) gennem ren innovation (altså gennem egentlige nyskabelser, herunder radikale forbedringer af især produkter og salgsmetoder) (2) gennem en tilpasning indenfor rammerne af de bestående politikker i virksomhederne (altså især på, på et bestående produktsortiment og overfor en eksisterende kundemasse, at forfølge lønsomme indtjeningsmuligheder og <strong>sanere</strong> <strong>eksisterende tabskilder</strong>).</p> <p>Jeg vil mene at det ville være realistisk at isolere hver af disse 2 hovedkomponenter og deres 3 underkomponenter før man beregner Arbejdsproduktiviteten i stedet for at skjule dem i den store sorte gryde.</p><p> </p> 

Produktivitet som fokusområde

Erhvervslivet er for tiden mere end tidligere og på baggrund af den nuværende situation i realøkonomien særligt fokuseret på produktivitet, effektivitet og lønsomhed. En central vej til overskud er at øge arbejdsproduktiviteten, så det samme kan produceres med færre hænder. Det skaber naturligvis risiko for arbejdsløshed, som tilsyneladende kun kan imødegås ved at øge den samlede produktions volumen. (Det væsentligste fokusområde pt er flexibilitetsstyringen - virksomhedens evne til at tilpasse sig markedsforandringer - men dette vigtige emne behandles ikke her)

Den øgede produktivitet giver samtidig faldende produktpriser, hvad der muliggør øget forbrugerefterspørgsel. Som du ser er der mange parametre indbygget i et begreb som 'produktivitet'. Derfor er det vigtigt at forholde sig kritisk til det datagrundlag som produktivitetsberegningerne bygger på. Og nu er vi ved sagens kerne.

Rapporten om Arbejdsproduktiviteten af samme navn fra Danmarks Statistik følger den økonomiske teori påstår man. Igennem de sidste 100 år har der været mange strømninger og kontroverser skoler og undervisningssteder imellem om begrebernes indhold at det efter de mange år står uklart (ihvertfald for mig) hvilken teori der er tale om.

Allerførst definitionen. Jeg kan forstå at I definerer det som forholdet imellem output og input, her BNP og nedlagte arbejdstimer ialt i året - dvs salgomsætning/arbejdstime så vidt jeg kan se.

Forestil dig at man for en virksomhed ville beregne arbejdsproduktiviteten (det som arbejdsstyrken har fået fra hånden) som forholdet imellem omsætning og timeforbrug i produktionen.

1)Hvad viser denne gennemsnitsindikator ?
2)Hvad indikeres om arbejdsstyrkens indsats?
3)Hvilke andre faktorer har spillet med?

Jeg vil påstå, at

  1. Den viser ikke andet end resultatet af en division imellem de 2 tal
  2. Den siger intet om effekten af arbejdsstyrkens indsats.
  3. Hele markedssiden er indeholdt i tælleren dvs funktionen imellem udbudte priser og efterspurgde mængder som det er lykkedes sælgerne i virksomheden at forhandle sig frem til.


Jeg vil mene at navnet på rapporten fra Danmarks Statistik har en vildledende varebetegnelse ?"

 

BNP/T - er denne gennemsnits indikator realistisk ?

Danskere er nemme at narre - de oversætter det hele direkte fra engelsk og sluger det råt.

Tag nu definitionen i Varedeklarationen af denne rapport “Arbejdsproduktivitet”

www.dst.dk/Vejviser/dokumentation/Varedeklarationer/emnegruppe/emne.aspx?sysrid=97658

Det er ligningen nede midt på siden under overskriften - “0.4 Formål og historie”

4) arbejdsproduktiviteten

BNP/P= A/P * B/A * T/B * BNP/T
hvor
A = antal personer i de erhvervsaktive aldersklasser
P = antal personer i befolkningen
B = antal beskæftigede
T = samlet antal arbejdstimer udført af de beskæftigede

Flytter du P fra venstre nævner over på den anden side af lighedstegnet som tæller og reducerer udtrykket ved forkortning får du:

BNP = BNP altså det man indenfor matematikken kalder - ja undskyld ordet - en idiotformel dvs. en matematisk ligning af den slags der kaldes en identitet (fordi den er sand for ethvert x). et andet eksempel på et sådan fænomen er at kvadraterne på sinus og cosinus til det samme tal x tilsammen altid er lig med 1. Altså kateterne i enhedscirklens retvinklede trekant.

Med denne idiotformel er man altså i stand til at trække den stakkels arbejdsstyrke rundt i manegen blot fordi ingen har mod til at betvivle den såkaldte økonomiske teori.

Som kuriosum kan jeg nævne dit mytepunkt 3, at beregnet udfra denne idiotformel har USA’s økonomi igennem de seneste år vist positiv arbejdsproduktivitet på 15,1%, hvilket enhver kan se er direkte forkert på baggrund af virkeligheden hvor BNP bl. a også indeholder værdien af de ‘giftige papirer’ i cirkulation. Det er lykkedes vismænd, politikere, økonomer, spekulanter at bedøve folket med idiotformler.

Tiden er nu kommet til at få renset ud i dette teoribuskads som hindrer det frie overblik over den sande tilstand.”

 

Arbejdstakt 100

Et begreb, der stammer fra akkordsystemer hvor måling af arbejdshastigheden afgør aflønningen.

Arbejdstakt 100 er den hastighed, hvor medarbejderen yder den normale arbejdsindsats og får den normale løn. Hvis medarbejderne arbejder hurtigere end arbejdstakt 100, er der en øget betaling, afhængig af de aftaler, der er lavet på området.

Det system er der mange der ikke kender, heldigvis og desværre, for det er ved at blive et problem, at medarbejderne ikke ved, hvad der forventes af dem i forhold til den løn den enkelte har. Det betyder, at ledelsen kan presse tempoet højere og højere op.

Tempoet presses på mange forskellige måder. Nogle mere raffinerede end andre. Vi har i en lang periode set, at tempoet presses ved at:

- der skæres ned på personaleantallet, uden at der fjernes arbejdsopgaver,
- der omorganiseres, det skabe utryghed i ansættelsen,
- der laves individuelle målinger, der hele tiden sammenlignes med den bedste,
- bede om en ekstra indsats på grund af den øjeblikkelige situation.

Af nyere og lidt smartere metoder ser vi nu, at der laves pointsystemer, hvor:

- medarbejderen kan samle point. Disse point kan så konverteres til en gave, som medarbejderen selv kan vælge ud fra et katalog, (det ligner akkord system).

Hensigten er den samme, arbejdstempoet skrues langsomt op. Der er mange flere metoder, men kendetegnede for dem alle er, at arbejdstakt 100 ændres og der sættes en ny standart for, hvad den normale indsats er, og så starter ledelsen igen med at presse tempoet. Det er en skrue uden ende og det betyder, at arbejdstempoet langsomt, men sikkert stiger uden en ekstra honorering.

 

Virksomhedernes outputtilpasning

Det dynamiske element i grundrelationen BNP i tælleren kan defineres som det fleksibilitets- styringsområde, der har med virksomhedernes outputtilpasning at gøre, altså markedstilpasningen i videste forstand - især produkttilpasning, kundetilpasning, salgstilpasning o.s.v.

Denne udadvendte tilpasning til markedet sker i hovedsagen på to måder: (1) gennem ren innovation (altså gennem egentlige nyskabelser, herunder radikale forbedringer af især produkter og salgsmetoder) (2) gennem en tilpasning indenfor rammerne af de bestående politikker i virksomhederne (altså især på, på et bestående produktsortiment og overfor en eksisterende kundemasse, at forfølge lønsomme indtjeningsmuligheder og sanere eksisterende tabskilder).

Jeg vil mene at det ville være realistisk at isolere hver af disse 2 hovedkomponenter og deres 3 underkomponenter før man beregner Arbejdsproduktiviteten i stedet for at skjule dem i den store sorte gryde.

 

Sidst opdateret ( Wednesday 06. December 2017 )
 
< Forrige   Næste >
spacer.png, 0 kB
spacer.png, 0 kB
spacer.png, 0 kB